Smertebehandling

Smerter i fødderne

Zoneterapi behandling mod problemer med iskias, hofte, knæ og lænd
Det siger min kunder 

Trustpilot   Google   Facebook

Ømme fødder – årsager

Ømme og smertende fødder opstår ofte med baggrund i overanstrengelse gennem kortere eller længere tid. For nogle kan overanstrengelsen have stået på i årevis.

Har du brugt for dårligt fodtøj – eksempelvis højhælede sko, for flade og stive sko, sikkerhedssko eller sko, der klemmer tæerne, så vil det også overanstrenge dine muskler, fordi fodens muskler ikke kan arbejde naturligt.

Også daglige stående og gående arbejdsrutiner samt intensive motionsprojekter kan overanstrenge dine muskler i fødderne.

Spændte muskler og smerter

Overanstrengelse fører til spændte muskler i både fødder og underben. Spændte muskler øger trækket  i sener, led og knogler, og så opstår der smerter.

Mange får hæftet diagnoser på deres ømme fødder, men uanset diagnose og dermed årsag, så vil fodens muskler og sener ofte være overbelastet, hvilket forstærker smerterne eller kan være den direkte årsag til smerten.

Mange har gjort forskellige tiltag for at komme af med det. Indlægssåler kan for nogle være en løsning, men ofte løser det ikke problemerne fuldt ud og for nogle har det desværre ingen effekt.

Behandlingen

Min tilgang til alle smerter i foden er massage af muskler i fødder og underben. Endvidere er nogle af principperne fra zoneterapien inddraget for optimal effekt.

Selvom du ikke har smerter i underbenets muskler, så er de meget ofte involveret i smerterne i fødderne. Underbenets muskler giver kraft og styrke til foden og mange af underbenets muskler hæfter via sener til knogler i foden.

Da smerterne ofte er opstået med baggrund i overbelastning og har fået lov at udvikle sig, så kan det kræve tålmodighed at komme af med det. Mange oplever en effekt efter 1-2 behandlinger, men det kræver ofte mere at komme helt af med det.

Hvis du er indstillet på at behandle dig selv mellem behandlinger, så kan det ofte mindske antallet af behandlinger. Du får vejledning og instruktion i selvbehandling, hvis det er aktuelt for dig.

Ofte vil 3-5 behandlinger være tilstrækkeligt til enten at problemet er løst eller at du selv kan fortsætte på egen hånd.

Baggrund for min behandling

Min behandling af ømme fødder i alle dets afskygninger tager udgangspunkt i begrebet triggerpunkter, som er beskrevet af blandt andet  Clair Davies.
Principperne i zoneterapien inddrages også i behandlingen for optimal effekt.

Se mere om triggerpunkter i fanebladet nederst på denne side.

Et alternativ til fysioterapi og massage

Behandlingen kan erstatte og supplere andre behandlinger, der fokuserer på smerter i fødder, ankler, svang, forfod, tæer samt storetå.

Smerte forfod

Smerter under foden, i tæer og storetå lindres og forsvinder

Hælspore

Hælsporer og smerter i hæl lindres og forsvinder

Hælspore og underbenet

Underbenets muskler kan give smerter i foden.
Her er det Soleus musklen, der giver smerter i hælen.

Smerter du oplever

Du mærker smerte, krampe eller følelsesløshed, prikken og snurren, brændende fornemmelse

  • I hæl
  • Inderside ankel
  • Yderside ankel
  • I svangen
  • I forfod
  • I tæer
  • Under tæer
  • I storetå

Du har symptomer vedvarende eller når du skal i gang efter hvile og om morgenen. Det er også meget almindeligt at opleve, at symptomer er tiltagende op af dagen eller værre dagen/natten efter belastning af fødder og underben.

Hælspore, plantar fasciitis, nedsunken forfod, kramper i svang, kramper i underben, kramper i lægmuskler, inflammation, podagra, tendinitis, slidgigt i foden, nervebetændelse i foden,  beskadiget ledbånd i fod eller hæl, forstuvning af fod,

Det kan være alvorlige ting, der forårsager smerterne, og smerter får os hurtigt til at tro det værste.  Det viser sig ofte, at det slet ikke er tilfældet.
Prøv en behandling og mærk hvad der sker med dine smerter.

Det anbefales altid at snakke med din læge, hvis du oplever smerter, du ikke forstår eller føler dig utryg ved.

Triggerpunkter - hvad er det?

Triggerpunkter er små knudeagtige områder i muskler, der er ømme og smertefulde. Nogle kender til myoser i skulder og nakke og triggerpunkter er det samme som myoser. Triggerpunkter fastholder musklen i en spændt tilstand.

En muskel hæfter på knoglerne gennem dets sener. Så en spændt muskel betyder, at der trækkes for kraftigt i senerne og dermed i knoglerne og så opstår der smerte.
Når et triggerpunkt behandles med med tryk og massage, så afspændes musklen og dermed senerne og knoglen.

Så det handler om at finde de spændte og overbelastede muskler og aflaste dem.

Men hvor er problemet?

Desværre er der nogle muskler der aktiverer smerten et andet sted end hvor musklen er – eksempelvis fordi musklens sener hæfter langt fra selve musklen.

Det betyder, at behandlingen skal ske et andet sted end der, hvor smerten er. Det skaber misforståelser og komplicerer tingene.

Heldigvis er det kortlagt og beskrevet hvordan sammenhængene er. Så det er forholdsvis let tilgængelig at arbejde med. Nogle har gjort forarbejdet. Tak for det.

Overalt i kroppen og vi har dem alle

Triggerpunkter kan opstå i alle muskler – store og små.

De findes altså i de store muskler i eksempelvis nakke, hals, ryg, lænd, ben, knæ og fødder. Men også i de små muskler omkring øjne, ører, hals mm.

Hjælp til selvhjælp

Hvis du er indstillet på det og det er aktuelt i forhold til dine smerter, så kan du selv behandle dine triggerpunkter og på den måde afkorte behandlingsforløbet og skabe hurtigere resultater.
Du får instruktion og vejledning, hvis det er aktuelt for dig.

Erfaringen viser at resultaterne hurtigt viser sig. Det giver inspiration og motivation.

Hælspore og underbenet

Muskler kan sende smerten et andet sted hen, end der hvor problemet er.
Her er det smerter i hælen (røde farve til venstre), der stammer fra triggerpunkter (markeret med X) i muskel Soleus, som dækker det meste af underbenet.

Et eksempel

Mange med ondt hælen tænker at problemet må være nede i hælen. De prøver med massage, træning, øvelser og indlægssåler, så de skåner hælen.

Mange overvejer om der kan være andet i vejen, som eksempelvis inflammation eller gigt.

Tankerne kan hurtigt få tingene til at vokse, når man oplever smerte.

Årsagen findes ofte i musklerne i underbenet, hvor eksempelvis Soleus, som vist på tegningen herover, er overspændt.
Behandlinger af triggerpunkter i Soleus, sammen med andre muskler i underbenet, kan afhjælpe smerten i hælen.
Musklen kan være ekstrem øm og nogle mærker smerten helt ned i hælen.

Gavekort zoneterapi og smertebehandling

Giv et flot gavekort til zoneterapi eller smertebehandling

Gavekortet til IDZonen